OIM Billetter Tel: 66 19 00 10
NEWS
Her står du - på denne side: Forside > Forestillinger > Tidligere forestillinger > Cosa Nostra

Cosa Nostra

Music for mandolin and maschinegun


Spillede d 5. til 17. marts og 16.-28. april 2007 i Teaterhuset, Odense. Derefter Danmarksturne


Med Cosa Nostra præsenterer Odense Internationale Musikteater en inciterende historie om magt og begær, tortur og forræderi, mord og galskab sat i musik for mandoliner og maskingevær.…

OIM sender dig på mafiaferie i Siciliens unikke omgivelser. I rækken af oplevelsesrejser, en vinferie i Alsace eller en indtagende indføring i oldtidens fascinerende arkitektur i Rom eller Athen, tilbydes her en oplevelsesrig præsentation af den sicilianske mafia, Cosa Nostra. Indlogeret på et rustikt hotel i Palermo, vil du opleve mafiaen, både de romantiserede forestillinger og skyggesiderne.

Welcome to my sun-kissed island
From your home across the sea
You will feel at home in my land.
You will love my Sicily

Turistguiden tegner og fortæller: Om den sicilianske mafia, om dens opbygning og forgreninger, og om historien om Don Calogero Ferrari der blev skudt i hovedet, og om enken der ikke ville slippe magten.

Imens, på samme hotel udspiller dramaet sig for publikum i takt med guidens beretning. Enken har ikke i sinde at afgive magten. Sønnen er hævngerrig. Enkens broder hungrer efter at overtage styringen. En journalist dukker pludselig op og begynder at stille spørgsmål. Man bliver slået ihjel - man slår ihjel, man bliver forrådt - man forråder.

”Den første aften i Palermo.
Jeg var kommet til Sicilien for at se om nogle kunne fortælle mig noget om den berømte, men gådefulde Don Calogero Ferrari, den såkaldte ’capo di tutti capi’, ’bossernes boss’, også kendt som ’Il Duce’.

Og dér var han – død.”

The family is our foundation.
It is the backbone of our nation.
It is our one hope of salvation.
It is the one thing we can trust.

It is our end and our beginning.
It is what gives our life its meaning.
It is the crutch on which we’re leaning.
The family is everything.


Medvirkende: Hanne Hedelund, Chris Jordan, Thomas Gaarde*, Christine Gaski*, Thomas Jensen, Kell Dalager, Guy Moscoso og Anders Nyborg *3. års elever på Odense Skuespilskole

Tekst og musik: Chris Jordan
Iscenesættelse og instruktion: Anders Nyborg

Scene og lys/video: Poul Hvid Hansen
Lyd: Bo Ege Andresen
Teknik: Tajs B. Søgaard (teknikerelev)
Scenografi: OIM
Kostumer: Hanne Gretlund
Foto: Sheila Burnett