OIM Billetter Tel: 66 19 00 10
NEWS
Her står du - på denne side: Forside > Forestillinger > Tidligere forestillinger > Memory

Memory


Spillede i Teaterhuset d. 31.3-12.4 og 1.5-11.5 2006

Odense Internationale Musikteater udforsker i forestillingen Memory hukommelsens forbandelse. Hvordan kender man forskel på en hat og en sko, hvis man er tabt for omverdenen, hvis de koder og erfaringer, man har tildraget sig gennem tilværelsen, pludselig er visket ud? Hvordan opret-holder man et kærlighedsforhold, hvis man kun kan huske to minutter tilbage, eller hvis man er fanget i en periode af ens liv, der for længst er passeret? Løsrevet, fragmenteret, associerende som hukommelsen kan være, er forestillingen bygget op i en tematisk struktur af øjebliksbilleder, udtryk og konstruktioner, båret af musik, litteratur og billeder.

Med Memory sætter OIM fokus både på hukommelsen, som den giver sig til udtryk i dagligdagen, men tegner også et bredere perspektiv: Kan man glemme jødeudrydelserne? Bombningen af Dresden? Hukommelsen bliver konstant udfordret, af mennesket selv, af ens stolthed, men også af magthavere, og den historiske hukommelse forsvinder eller forvanskes let, hvis man tager alt hvad man får serveret for givet. Menneskets kamp mod overmagten bliver således samtidig hukommelsens kamp for ikke at glemme.

Med udgangspunkt i en videreudvikling af de udtryk, teknikker og strukturer, der var grundlaget for OIMs Reumert-nominerede forestillinger ”Her står du” og ”Heaven”, åbner Memory sig som et sandt musikalsk bombardement. I en blanding af litteratur og musik, fra Sacks, Kundera, Proust, Bibelen, Nietzsche, over rock, pop, jazz og det klassiske bagkatalog, sætter Chris Jordan igen et gennemgående præg med sine egne tekster og kompositioner.

Medvirkende
Chris Jordan, Guy Moscoso, Hanne Hedelund, Liv Oddveig Midtmageli, Kell Dalager og
Anders Nyborg
 
Iscenesættelse: Anders Nyborg
Tekst & musik: Chris Jordan m. fl.
Scenografisk design: Anders Nyborg
Kostumer: Hanne Gretlund
Teknikere: Bo Andresen (Lyd); Kim Glud (Lys & video); Poul Hvid Hansen


Pressestemmer
Berlingske Tidende onsdag den 5. april 2006
På sporet af den tabte tid
Fortættet og legende musikalsk huskekage på Odense Internationale
Musikteater.
Af Jakob Steen Olsen

Jyllandsposten onsdag den 5. april 2006.
Sange fra hukommelsen
Delikat-musikalsk kabaret om minder og fortrængninger.
Af Henrik Lyding

Politiken mandag den 3. april 2006
Hvordan var det nu?
Et enkelt stikord - 'Memory' - udløser en lavine af underholdende, eftertænksomt musikteater.
Af Thomas Michelsen

Information tirsdag den 4. april 2006
Glem din glemsel
[TÆNKSOMHEDSTEATER]
Og lad sangen føre dig tilbage til velbevogtede statshemmeligheder med Odense Internationale Musikteater.
Af Anne Middelboe Christensen

Fyns Amts Avis lørdag den 1. april 2006
Husk at glemme
Hukommelse kan være en forbandelse - og glemsel en nådegave
Af Marianne Hein

Fyens Stiftstidende søndag den 2. april 2006.
Historien er blind
HUKOMMELSE: Odense Internationale Musikteater i det filosofiske hjørne
Af Jørgen Aagaard

Rust Magazine, nr. 3, maj 2006
Husker du...?
På en spøjs og humoristisk facon tager musikteaterstykket Memory fat i en vigtig grundsten – hukommelsen. Menneskers evne til at erindre eller fortrænge oplevelser.
Af Marie Tromborg Petterson

Litteraturtidsskriftet Blæst43, SDU maj 2006
Fortidens forunderlige karakter
Odense Internationale Musikteater er blevet grove og morbide i deres nye produktion, som begiver sig rundt i hukommelsens og erindringens mange facetter. Fra de intimeste hemmeligheder til de historiske forfalskninger.
Af Brian H. Andersen