Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Gode udsigter for dansk økonomi

30-05-2017
Pressemeddelelse Økonomisk Redegørelse

Dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse. Det skyldes i høj grad, at allerede gennemførte reformer har skabt grundlaget for en holdbar udvikling. Der er udsigt til pæn vækst i både 2017 og 2018, og beskæftigelsen vil fortsætte med at vokse. Nye reformer og vækstinitiativer vil kunne forlænge og styrke opsvinget. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll offentliggør i dag.

Simon Emil Ammitzbøll

Udsigterne for dansk økonomi er generelt gode. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med de seneste års reformer, der også i de kommende år vil øge arbejdsudbuddet, samt at en række ubalancer i dansk økonomi i store træk er afviklet. BNP ventes at vokse med 1,7 pct. i både 2017 og 2018. I samme periode skønnes beskæftigelsen at vokse med godt 60.000 personer i alt efter en fremgang på knap 50.000 personer sidste år alene. Ledigheden skønnes at forblive tæt på det strukturelle niveau på omtrent 110.000 personer.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger:

”Dansk økonomi er på rette spor. Det nuværende opsving er bredt forankret. Danske virksomheder kan gøre sig gældende på eksportmarkederne, og investeringslysten er blomstret op. De danske familier har øget forbruget, og beskæftigelsen stiger. Jeg er optaget af, at det gode afsæt bliver brugt til at gennemføre reformer og vækstinitiativer, der får endnu flere i arbejde, og skaber grundlaget for fremtidens højproduktive arbejdspladser. Regeringen vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at yde en ekstra arbejdsindsats og gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. På den måde vil danske familier opleve, at de får flere muligheder, og flere kan få fast tilknytning til arbejdsmarkedet – også dem der ikke har fået chancen indtil nu. Vi vil skabe fundamentet for, at Danmark også kan være i vækst og udvikling frem mod 2025. Vi skal føre mulighedernes politik, ikke nødvendighedens politik. Det vil bringe os fremad.”

- Simon Emil Ammitzbøll

Finansminister Kristian Jensen siger:

”Væksttempoet i dansk økonomi tager til, og beskæftigelsen stiger fortsat. Det er glædeligt. Men vi ser også de første tegn på mangel på arbejdskraft. I de kommende år er det vigtigt, at vi sørger for, at de danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger, så væksten i dansk økonomi ikke taber pusten. I dag har vi fremlagt en ambitiøs 2025-plan. Her peger vi på konkrete indsatsområder, hvor der er potentiale for at øge beskæftigelsen, og hvor vi vil sætte ind. De gennemførte reformer har skabt grundlaget for den nuværende høje beskæftigelse og solide vækst. Derfor skal vi fortsætte kursen og føre ansvarlig økonomisk politik, som er afstemt med konjunkturerne, og som understøtter et holdbart opsving.”

- Kristian Jensen

Stigende beskæftigelse i en situation med allerede lav ledighed rummer en risiko for et uholdbart pres på arbejdsmarkedet. Samtidig hæmmes vækstudsigterne af en langsom udvikling i produktiviteten. Hvis der besluttes nye initiativer, som øger arbejdsudbuddet og styrker produktiviteten de kommende år, vil det forlænge og forstærke opsvinget. 

 

Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, maj 2017

 

  • Der var vækst igennem hele 2016, hvor BNP steg med 1,3 pct. for året som helhed. Det var syvende år i træk med fremgang. Der skønnes en vækst i BNP på 1,7 pct. i både 2017 og 2018. Væksten ventes dermed at være stabil, omtrent på niveau med de seneste tre års fremgang.

 

  • Set i et historisk perspektiv er der imidlertid tale om ret afdæmpet vækst. Eksempelvis voksede BNP i gennemsnit med 2,4 pct. om året i perioden 1980-2000. Det lavere væksttempo kan hovedsageligt henføres til en mere afdæmpet udvikling i produktiviteten.

 

  • Dansk økonomi er i en situation med omtrent neutral kapacitetsudnyttelse, dvs. at outputgabet for alle praktiske formål er lukket. Outputgabet udtrykker, hvor langt økonomien er fra en situation, hvor de tilgængelige ressourcer udnyttes på en måde, der er forenelig med en stabil løn- og prisudvikling.

 

  • Større indkomster har styrket grundlaget for forbrug og boliginvesteringer markant. Det private forbrug er vokset forholdsvis meget de seneste par år, og boligbyggeriet er også kommet godt i gang, understøttet af stigende boligpriser. Den stærke udvikling forventes at forsætte.

 

  • Der ventes fortsat vækst i erhvervsinvesteringerne i 2017 og 2018. Det er primært drevet af tiltagende kapacitetsudnyttelse i den private sektor afledt af, at opsvinget i den internationale økonomi ventes at fortsætte, samtidig med at blandt andet det private forbrug vokser yderligere.

 

  • Efter en afdæmpet udvikling i eksporten de senere år tegner 2017 og 2018 til at byde på højere eksportvækst. De bedre eksportudsigter skyldes hovedsageligt, at der er kommet mere fart på flere af de økonomier, som Danmark eksporterer til.

 

  • Alene i 2016 kom næsten 50.000 flere i job, og i takt med fortsat fremgang i dansk økonomi ventes beskæftigelsen at stige yderligere. Det sker på baggrund af stigende strukturel arbejdsstyrke, idet beskæftigelsesgabet allerede vurderes at være omtrent lukket i 2017. Ledigheden er også faldet og var i 2016 på det laveste niveau i 40 år, når der ses bort fra årene 2007 og 2008, hvor overophedning havde bragt ledigheden ned på et meget lavt niveau.

 

  • En række indikatorer for kapacitetspres på arbejdsmarkedet er steget det seneste år. Det er vurderingen, at presset på arbejdsmarkedet er taget til, om end der endnu ikke er tegn på udbredte flaskehalse. Flere virksomheder, særligt inden for byggeriet, melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.

 

  • Forventningen om fortsat stigende beskæftigelse og gradvist øget pres på arbejdsmarkedet giver anledning til moderat tiltagende pris- og lønstigningstakter, men der ventes ikke udbredt lønpres, som normalt også først optræder relativt sent i et overophedningsforløb.

 

  • I 2017 og 2018 skønnes det offentlige underskud at udgøre henholdsvis 1½ pct. af BNP og ¾ pct. af BNP, og den strukturelle saldo skønnes forbedret fra -0,5 pct. af BNP i 2017 til
    -0,3 pct. i 2018. Underskuddene holder sig dermed inden for grænserne i budgetloven og i forhold til EU’s regler.

 

Yderligere oplysninger

Kontorchef Lone Ank, , tlf. 25 43 98 61

Presse- og kommunikationschef Sigga Nolsøe, , tlf. 22 26 95 07